Institutionsnavn:

Lomholt – Fritidsinstitutionen ved skolen ved Strandboulevarden

Tilsyn:

Observationer og dialog foretaget i september.

Deltagere:

Pædagog og koordinator, pædagog, pædagogisk leder, og pædagogisk konsulent. Afbud fra klyngeleder, grundet sygdom. Forældrerepræsentant fra forældrebestyrelsen var inviteret med, men havde ikke mulighed for at deltage.

1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

”Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”.

Vurdering:

Vedligehold indsats. På baggrund af observationerne og dialogen vurderes det, at der er gjort en særlig indsats i forhold til at styrke arbejdet med sociale relationer, hvilket positivt afspejler sig i praksis, hvor der tydeligt ses positivt relations arbejde, hvor det enkelte barn mødes omsorgsfuldt i trygge, lydhøre og tilpas udfordrende lærings- og dannelsesmiljøer. Med baggrund heri, vurderes Lomholt i vedligehold indsats. 

Begrundelser:

Det vurderes, at Lomholt arbejder systematisk med at sikre, at alle børn oplever positiv voksenkontakt dagligt, og at børnene har mulighed for at indgå i tæt relation til professionelle voksne. Observationerne tegner et billede af, at der arbejdes bevidst med at skaber positive betingelser for nærværende relationer med børnene, bl.a. via opdelingen i værkstederne, så børnene har mulighed for samspil med voksne i mindre grupper. I observationerne ses, at personalet på tværs af værkstederne og på legepladsen er tilgængelige, engagerede, imødekommende, og i samvær med børnene er nærværende og lydhør overfor børnenes interesser, følelser og egne oplevelser. Personalets opmærksomhed er rettet mod børnene og det ses, at personalet er til rådighed og aktivt tilbyder børnene hjælp når der er behov. Således så jeg omsorgsfulde voksne, der har en imødekommende tone over for børnene, trøster og opmuntrer børn, som er kede af det, som det fx ses da et barn har fået en bold i hovedet eller da et barn bliver ked af det, i forbindelse med en konfliktsituation og omsorgsfuldt trøstes. Sofaen i køkkenet ses i praksis som et “omsorgsrum”, som mange børn selv opsøger med henblik på at få en rolig stund, en samtale med en voksen, et kram eller få trøst.

Det ses tydeligt i praksis, at personalet kan lide at være sammen med børnene, således observeres, at der er en varm og imødekommende stemning, hvor børnene mødes med smil, glad mimik, øjenkontakt og fysisk omsorgsfuld kontakt som kram, en hånd på skulderen og positiv italesættelse. Desuden ses, at de voksne har et godt kendskab til hvert enkelt barn, således kender personalet alle børns navne og anvender disse i kontakten, ligesom det ses at de voksne spørg ind til tidligere oplevelser, familie og søskende. Der er en varm og omsorgsfuld omgangstone, hvor personalet udviser interesse for børnene og spørg ind til deres velbefindende og dag i skolen. Det ses, at børnene på eget initiativ søger de voksne hvis de har behov for hjælp, og inviterer de voksne ind i samtaler, hvilket vidner om, at børnene er trygge i relationen. Når børnene møder ind på frit, ses det, at alle børn mødes i øjenhøjde med øjenkontakt, smil og et hej. Det ses, at de voksne er opmærksomme på børnenes humør, - og de børn der ikke af sig selv finder ind i noget, går de voksne i dialog med, og hjælper dem omsorgsfuldt ind i et fællesskab og/eller aktivitet.

Det beskrives, at der har været og løbende er fælles faglige drøftelser af tilgangen til arbejdet med relationsdannelse og, hvordan relationsarbejdet i praksis skal se ud i hverdagshandlinger i Lomholt, så det sikres at alle børn oplever at blive set og mødt omsorgsfuldt. Der har fx været drøftelser af, hvordan børnene skal modtages når de kommer fra skole, og hvordan børnene mødes positivt i de forskellige værksteder. I relationsarbejdet trækker personalet bl.a. på erfaringer, som de har fået efter et forløb med Gry Bastiansen. Personalet beskriver, at forløbet særligt har gjort dem bevidste om at se bag om børnenes intentioner og blive nysgerrige på disse. Samtidig med at de har fået redskaber til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde, hvor der sker positiv læring for børnene. Ligesom anerkendelsestrappen anvendes til at skabe bevidsthed på, hvor man ligger henne i relationen, og hvornår der er behov for at den voksne bevæger sig op ad anerkendelsestrappen.

Pædagogerne deltager fortsat i 0. klasses trivselssamtaler på skolen. Samtalerne bliver i praksis anvendt til at tage temperaturen på barnets trivsel efter skolestart i de to kontekster, og hvorvidt der er behov for at sætte ind i forhold til at øge de enkelte børns trivsel.

Lomholt afholder løbende børnemøder fordelt på hver årgang, hvor der er fokus på børnenes trivsel og egne perspektiver på deres hverdagsliv i friten.

Via 1-1 samarbejdet, samarbejdes med skolen for at sikre et samlet overblik over børnegruppens trivsel og udvikling, så det sikres, at alle børn får den relevante støtte og hjælp. I praksis arbejder Lomholt og skole sammen om børnenes trivsel og udvikling via faste teammøder, Stærkt Samarbejde, ressourcecenteret og netværksmøder, hvor frit og skole inviterer hinanden ind i faglige drøftelser omkring enkelte børns trivsel og udvikling, og hvordan der kan laves en fælles indsats omkring de børn, der vurderes til at have behov.

Personalet arbejder systematisk med at sikre, at alle børn oplever positiv voksenkontakt, bliver set og mødt omsorgsfuldt, hvilket bl.a. sker ved, at børnene systematisk gennemgås på møder. På møderne tales om, hvilken kontakt de voksne har til børnene, og hvordan de enkelte børn trives. Via relationsmatrix reflekteres ligeledes over personalets egen relation til børnegruppen, og hvorvidt der er behov for at personalet arbejder på at få en bedre relation til enkelte børn. Det opleves, at dette mødeforum er positivt i forhold til at blive bevidst om egne blinde pletter. På personalemøder er der ligeledes fokus på børn, der opleves at være i udsatte positioner, og disse drøftes med det formål at få flere perspektiver på børnenes trivsel og udvikling, og hvilke sammenhænge børnene fungerer godt i. Via SMTTE laves handleplansindsatser på børn i udsatte positioner. Der følges løbende op i forhold til en refleksion af, hvorvidt indsatsen har virket eller skal justeres.

Med henblik på at sikre, at børnene har mulighed for faste trygge relationer til voksne der er gennemgående, har Lomholt fortsat organiseret sig med to primærpædagoger på hver årgang, som følger børnene fra 0-3 klasse. Alle medarbejdere har ansvar for at være opmærksom på alle børns trivsel og udvikling, men det er primærpædagogens ansvar at have overblik over og følge op på, hvorvidt de enkelte børn på overgangen trives. Desuden er der fire pædagoger, der arbejder i både skole og frit-delen, og på denne måde har mulighed for et godt overblik over børnegruppens trivsel og udvikling i begge kontekster.

Der er udarbejdet en børnemiljøvurdering, som personalet anvender til at få børnenes perspektiver på deres hverdagsliv i Lomholt. Børnemiljøvurderingen har været drøftet på fælles P-møder, og der er lavet handleplan på, hvordan børnemiljøvurderingen skal følges op. Særligt har der været fokus på sprog, samt på at indrette stille/roligzoner, da børnene har udtrykt ønske om flere muligheder for at kunne trække sig tilbage og tage en rolig hvilestund. I praksis har dette medført, at der er indrettet små ”roligzoner” på gangene, er indtænkt ”roligzoner” i værkstederne, ligesom p-rummet anvendes som rolige zoner, hvor børn ved behov, kan få en rolig stund eller start på dagen.

Anbefalinger:

Fortsæt det positive relations arbejde

2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

”Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central”

Vurdering:

Vedligehold indsats. På baggrund af observationerne og dialogen vurderes, at der foregår positivt inklusionsarbejde, der skaber gode pædagogiske rammer og muligheder for alle børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, bl.a. via det fælles tredje i værkstederne. Desuden vurderes, at børnene får støtte til at indgå i fællesskaber med afsæt i barnets nærmeste udviklingszone. På disse baggrunde vurderes Lomholt i vedligehold indsats.

Begrundelser:

Opsamling fra tilsynet 2018: Det beskrives, at der har været arbejdet fokuseret med tilsynets anbefalinger i forhold til at arbejde med personalets organisering og positioner i køkkenet, således er der lavet en SMTTE på cafeen/køkkenet med fokus på, hvad børnene skal have ud af at være i cafeen/køkkenet, og hvad personalets positioner skal være. Det beskrives, at personalet kan se, at denne organisering har skabt nogle mere rolige og glidende overgange for børnene.

Observationerne på tilsynsdagen viser, at personalet lykkedes godt med, at der er en voksen der er ansvarlig for det praktiske og en voksen, der har ansvar for samvær og være i relation med børnene. Det ses, at dette er med til at skabe ro, fordybelse og længerevarende samspil mellem børn-voksne og børnene imellem. Desuden er anbefalingen i forhold til at nedskrive en handleplan for, hvordan der arbejdes med at forebygge mobning og styrke stærke og positive børnefællesskaber, fulgt. Handleplanen for forebyggelse af mobningen vidner om, at strategierne og de beskrevet tiltag tager udgangspunkt i den seneste mobbeforskning. Ligesom en konkret og handleanvisende handplan for håndtering af mobning, er beskrevet.

Inklusion og fællesskaber:

Det beskrives, at Lomholts grundforståelse i arbejdet med inklusion og fællesskaber fortsat bygger på en praksis, hvor der arbejdes målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer i hverdagen, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder i aktiviteterne/legene og børnefællesskaberne, ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Observationerne viser, at denne grundforståelser slår igennem i praksis. Således ses der under tilsynet flere praksiseksempler på, at personalet arbejder aktivt med inklusion og fællesskaber ved at bruge det fælles tredje til at skabe rum og rammer for udviklingen af positive barn-barn relationer, hvor børnene får øje på hinanden, danner fællesskaber og legerelationer, samt til at børnene får erfaringer med at indgå i og byde ind i et fællesskab. Der observeres flere eksempler, hvor personalet understøtter og giver børnene strategier til at være i samspil med hinanden, således ses personale, der er positivt handleanvisende og guider børnene til at være i samspil med hinanden. Fx ses det, at et barn, der i forbindelse med et samspil omkring bordfodbold råber højt ad et andet barn, mødes af en voksen, der går hen til barnet, ligger en hånd på barnets skulder og i er roligt tonefald siger ”X står lige ved siden af, prøv at sig det stille og roligt, X kan sagtens høre det”. I salen ses, at de voksne hjælper børnene med at afstemme, hvilke aftaler der er indgået i forbindelse med fodboldkampen.

Der ses nærvær og fælles fokuseret opmærksomhed med børnene omkring et fælles tredje i værkstederne og på legepladsen, fx via; lege, fodbold, kreere æsker og både, spille spil og ”hænge ud” med vennerne i 3.klasses-rummet. Det observeres, at personalet er skarpe på deres position som fordybende voksne i de aktiviteter/værksteder de har ansvar for, hvilket ses skaber gode betingelser for samvær og længerevarende positive relationer børnene imellem, og mellem barn-voksen. Børnene ser aktive og glade ud, og der observeres gode deltagelsesmuligheder for alle børn. Fx ses en eminent leg på legepladsen, hvor den voksne følger børnenes optagethed af at se, hvor langt de kan springe over en vandpyt, uden at ende i vandpytten. Den voksne kommer med input til legen; ”I kan starte herover, der er vandpytten kortest, og så bevæge jer langsomt ned, så kan I se, hvor langt I kan komme”. Den voksne opmuntrer på sidelinjen ”Du klarer den – forestil dig, at du lander der”, ”Jeg tror på dig, du mangler kun en fodlængde”, ”fed teknik du har”. Den voksnes begejstring for- og indlevelse i legen medfører, at børnene hepper på hinanden, og det ses at tre børn som ikke var i leg/fællesskab, får øje på hinanden, og ses i et længerevarende fordybende samspil omkring vandpytte-legen.

Der ses en god fordeling af børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege, såvel inde som ude.

Observationerne viser, at størstedelen af alle børn indgår i større eller mindre fællesskaber med positive barn-barn relationer. Observationerne viser, at personalet generelt har blik for at sikre at alle børn er en del af et socialt fællesskab. Dette ses ved, at personalet har opmærksomhed på og er opsøgende i forhold til hvorvidt de enkelte børn, der i kortere perioder ses være alene, har brug for ”et rum til at være alene” eller brug for støtte til at komme ind i et fællesskab/leg. Dette ses fx i køkkenet, hvor sofaen ses som et sted, hvor børnene tager et pusterum/pause fra fællesskaberne. Det ses konsekvent, at der er personale, der henvender sig til børn, der sidder i sofaen og guider dem til en pusterum/pause eller til at komme i leg/fællesskab. Et andet eksempel ses i Mix, hvor et barn sidder i sofaen og ser ud i luften. Barnet opsøges her af en voksne, der spørg ind til barnet. Den voksne sætter sig lidt ved siden af barnet og inviterer barnet til, at de sammen kan lave en avis-båd.

I dialogen drøftede vi en konkret observation i Legeland, hvor der observeres en konfliktsituation, der ender med at ødelægge legen mellem to børn, som den voksne ikke får øje på, idet denne opholder sig ved læse-krogen, hvor der ikke er mulighed for at se børnenes samspil. Personalet fortæller, at der har været flere fælles drøftelser af hvad den voksnes rolle skal være i Legeland, da flere børn har givet udtryk for, at den voksne opleves som forstyrrende for børnenes leg. Pt. afprøves det, hvad der sker, hvis den voksne er mindre synlig i Legeland og har overblik over Legeland, fra sofaen. I forlængelse heraf, drøftede vi, at det kunne være interessant at gå på opdagelse i, hvad de voksnes rolle i legen kan være, så de voksne, set fra børnenes perspektiv, opleves som nogen, der bidrager til børnenes leg.

I garderoben ses børn, der er i små fællesskaber omkring at se på og bytte Pokemon kort. Det ses, at personalet ad flere omgange er opmærksomme på at have øje for, hvordan fællesskaberne udfolder sig i garderoben og, hvorvidt der er behov for understøttelse.

Det er gennemgående for observationerne, at der er en positiv omgangstone børnene imellem og at børnene er omsorgsfulde og hjælpsomme over for hinanden. Fx ses et barn der hjælper et andet barn, som har svært ved at få sin båd til at flyde i vandpytten; ”jeg kan godt vise dig, hvordan man gør” og da et barn falder i salen spørg flere børn ”er du okay?

I forhold til børn i udsatte positioner beskrives, at personalet har to “blæksprutter”, hvor den ene har en overbliksposition i forhold til at have blik for, hvorvidt alle børn er en del af et fællesskab. Den anden “blæksprutte” har til opgave at støtte/guide og følge bestemte børn, som det er vurderet, har brug for ekstra støtte til at komme ind i børnefællesskaberne.

I konfliktsituationer børnene imellem, observeres at personalet holder sig i baggrunden for at se, hvorvidt børnene selv kan løse konflikten. Det ses, at den voksne går ind i konflikten, hvis børnene ikke selv kan løse konflikten og kommer med strategier i forhold til, hvordan børnene kan løse konflikten, så der sker læring for børnene.

Lomholt har taget stilling til og arbejder systematisk med at forebygge mobning og styrke stærke positive fællesskaber på flere niveauer, bl.a. ved at være gode rollemodeller og ved at give børnene hensigtsmæssige strategier til konfliktløsning og til at indgå positivt i fællesskaber. Der arbejdes forebyggende ved, at der på mandagsmøderne er fokus på, hvorvidt alle børn er en del af børnefællesskaberne. Hvis det vurderes, at der er børn, der ikke er en del af børnefællesskaberne laves en handleplan med konkrete tiltag.

Det fysiske læringsmiljø:

Lomholt er fortsat funktionsopdelt i forskellige værksteder/rum, der er indrettet som forskellige aktivitets-/legezoner, der giver børnene adgang til forskellige typer af aktivitetstilbud og lege, hvorigennem det observeres at børnene har forskellige deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Det ses, at indretningen fungerer fint som den tredje pædagog, som tydeligt og positivt understøtter, hvilke deltagelsesmuligheder børnene har i de forskellige værksteder/legezoner. Observationerne viser, at indretningen understøtter, at børnene har mulighed for at være i længerevarende og fordybende aktivitet/leg, både i samvær med en voksen og en gruppe børn. Lomholt er generelt indrettet med gode muligheder for en god fordeling af børnene, samt for at børnene har mulighed for fordybelse, lege/aktiviteter med høj og lav fysisk aktivitet, således er der salen til motorisk udfoldelse, boldbane, legeplads til fysisk udfoldelse som ses brugt aktivt, små fordybelses/”stille områder” og forskellige værksteder/rum.

Bekymring for et barns trivsel og udvikling:

Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling har Lomholt en klar strategi for, hvordan der handles. Første skridt er at observere og afdække, så det kan konkretiseres hvori bekymringen er. Personalet sparrer med hinanden og kommer med forskellige perspektiver på bekymringen, og hvordan forskellige pædagogiske tiltag kan afprøves. Der laves en handleplan med udgangspunkt i en SMTTE, som justeres og følges op løbende. Der indledes et samarbejde med lærerne i klassen. Ligesom forældrene inddrages tidligt i forløbet, så der kan ske et samarbejde mellem frit, hjem og skole, så der sikres et samarbejde mellem de tre arenaer i forhold til at understøtte barnets trivsel og udvikling.

Anbefalinger:

Fortsæt den positive inkluderende og fælleskabsdannende praksis.

Observationerne og dialogen vedr. observationen i Legeland (jf. side 4), giver anledning til spændende faglige drøftelser af, hvad det er I ikke har mulighed for at få øje på, når det vælges at voksen-positionen er knyttet til at sidde i sofaen og have overblik over Legeland. Det anbefales at gå mere konkret på opdagelse i, hvad den voksnes rolle i legen i Legeland kan være. Hvordan kan den voksne være en voksen, børnene ser som inspirator i forhold til legen, frem for en voksen, der er forstyrrende for legen?

I har i jeres SMTTE for Legeland beskrevet, at I skal være opmærksomme på positionerne gå foran, ved siden af og bagved, samt at I skal være nærværende i børnenes leg og hjælpe børnene inden, der opstår konflikter. Det anbefales at reflektere over, hvordan dette konkret gøres til hverdagshandlinger i praksis, og hvordan disse intentioner taler sammen med at have overblik over Legelandet fra sofaen i krogen.

Til inspiration er vedhæftet en artikel om de professionelles rolle i legen.

3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

”Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Vurdering:

Vedligehold indsats. På baggrund af dialogen og observationerne vurderes, at der er gjort en særlig indsats for- og der i praksis arbejdes systematisk med at skabe positive udviklingsmuligheder i forhold til børnenes sproglige kompetencer, hvilket tydeligt afspejles i praksis, hvorfor Lomholt vurderes i vedligehold indsats. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det i dialogen fremgår, at der er arbejdet med sidste års anbefaling, i forhold til at udarbejde og implementere en fælles strategi og systematisk tilgang til sprogarbejdet.

Begrundelser:

Dialogen og observationerne tegner et billede af, at der arbejdes systematisk med sprog som en fast del af det daglige pædagogiske arbejde. I observationerne ses dette fx ved, at der er et positivt understøttende sprogmiljø med en positiv og imødekommende omgangstone blandt børn og voksne, og børnene imellem. Det ses, at de voksne er positive sproglige rollemodeller, således observeres, at kommunikationen mellem børn og voksne er præget af gensidig dialog og det ses, at de voksne stiller sig til rådighed i forhold til samtaler med børnene, hen over hele eftermiddagen. Det observeres, at personalet er opmærksom på og opsøgende i forhold til børn, der ikke af sig selv opsøger de voksne for samtaler. Fx ses, at personalet opsøger børnene og spørg ind til skoledagen eller ting som børnene er optaget af.

Det observeres, at personalet i mødet med børnene anvender sprogunderstøttende strategier som; lytte, afvente og give børnene tid til at formulere sig, dialoger med turtagninger og i flere led, samt anvender nysgerrige og uddybende spørgsmål; ”Hvad skete der så?”, ”Hvad tror du, at det betyder”. Det ses, at denne sproglige tilgang i mødet med børnene, skaber gode betingelser for at understøtte sproget, og at børnene får gode muligheder for at udfolde, øve og gøre sig erfaringer med sproget. Det observeres, at personalet via det fælles tredje i værkstederne er med til at skabe sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn. Dette ses fx i MIX, hvor de voksne har blik for at invitere alle børn ind i dialoger omkring de pokemon-tegninger, æsker og avis-både de laver, eller i køkkenet hvor der spilles spil, og der ses dialoger omkring spilleregler, spillet og hvad børnene har oplevet i løbet af dagen. Således ses der i observationerne flere eksempler på, at børnene via dialog og samspil om det fælles tredje får styrket deres sproglige og kommunikative kompetencer. Bl.a. ved at få erfaringer med forhandling, argumentation, samt ved at få erfaringer med at udtrykke handlinger, behov, tanker og oplevelser.

Det observeres, at det fysiske læringsmiljø overvejende er indrettet så det understøtter børnenes sproglige udvikling. F.eks. via læsekrog med bøger i børnehøjde og mulighed for at læse tegneserier i 3.klasses-rummet. Børnene præsenteres for billede- og skriftsproget i form af visuel ugetavle, bøger, blade og forskellige opslag og sedler, som hænger rundt omkring i børnehøjde.

Det beskrives, at sprogfokus generelt indgå i planlægningen af aktiviteter, fx har der i forhold til 1. maj-børnene været arbejdet med forskellige billeder, hvor formålet var at have dialoger med børnene omkring venskaber, leg, fællesskaber, glæde og konflikter. I forbindelse med ”Bag for en sag” var fokus fx at lære og understøtte børnene i at læse en opskrift.

Der er siden tilsynet i 2018, arbejdet indgående med at implementere fælles strategier og en systematisk tilgang til sprogarbejdet. Det beskrives, at der i praksis er arbejdet med at skabe et fælles fagligt fundament for sprogarbejdet gennem et sprogudviklingsforløb for alle medarbejdere, hvor Charlotte Ørstrøm har inspireret til, hvordan god sprogpædagogik ser ud i praksis. Forløbet har bl.a. medført, at der arbejdes ud fra en grundforståelse, hvor alle hverdagssituationer gøres til sprogsituationer. Således er der fokus på sproget, både i forhold til hvordan sproget bruges som kontaktform og til at gebærde sig socialt. Men lige såvel på, at der er gode sproglige muligheder i forhold til hverdagsdialoger, spille spil, lege og spille fodbold.

Det beskrives, at det som personalet særlig har taget med sig fra forløbet og som har skabt øvebaner for personalet i praksis er; at tage udgangspunkt i børnenes interesser og optagethed for at fremme børnenes lyst til dialog, og herigennem skabe meningsfulde samtaler for børnene. I observationerne kommer dette fx til udtryk ved, at der ses medarbejdere, der taler med børnene om Pokémon, Pikachus og Ashs udvikling. I praksis er det pt. fokus på filosofiske samtaler via ugens gåde og grubler, som hænger på væggen og fornys hver uge. Erfaringen er, at børnene viser store interesse i ugens gåde og grubler, og at disse er gode til at sætte meningsfulde samtaler i gang. Videre beskrives det, at der arbejdes fokuseret med de ti sprogstrategier i praksis, og at disse hænger rundt omkring på væggene for at minde personalet om sprogstrategierne.

I forhold til børn der har behov for en særligt tilrettelagt indsats i forhold til den sproglige udvikling samarbejdes med skolen omkring, hvordan Lomholt og skole, i samarbejde med familien kan understøtte barnets sprog.

Lomholt er forsat opmærksom på, at børn med flere sprog kan have brug for en særlig sproglig opmærksomhed. Da Lomholt modtager børn fra Modtagerklassen, er der ekstra opmærksomhed på, hvordan der kan arbejdes med børn med flere sprog. Der er en pædagog som er ved at tage et modul i flersprogethed. På mandagsmødet har denne pædagog et fast punkt, så den viden pædagogen har, videndeles så alle medarbejdere får indsigt, viden og gode ideer til at arbejde med børn med flere sprog.

Lomholt har fokus på, hvordan sproget er en del af en dannelsesrejse, hvor personalet fx bruger børnemøder til at understøtte børenes demokratiske dannelse ved at understøtte og give børnene erfaringer med at lytte til andre, kommunikere og respektere, at man kan have forskellige holdninger. Desuden er fokus på, hvordan sproget bruges positivt til at kommunikere i sociale sammenhænge, så der er en rar atmosfære at være i for alle. I praksis gøres dette bl.a. ved at give børnene erfaringer med- og konkrete strategier i forhold til at aflæse ”den andens” kropssprog, og hvorvidt dem man taler med, bryder sig om tonefaldet, kropssproget og ordvalget.

Lomholt er opmærksom på at klæde de ældste børn på til at færdes hensigtsmæssigt i den digitale verden, hvilket bl.a. sker gennem fokus på digital dannelse, hvor der er dialoger med børnene om, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt via mobil. Det er besluttet, at tredjeklasserne må anvende mobiler om fredagen i tredjeklasses rummet. Der er retningslinjer for, hvilke APPS børnene må anvende, samt regler for, at børnene ikke må tage billede af- og filme hinanden.

I forhold til sidste års opmærksomhed i tilsynet vedr. brugen af musik, har der været fælles faglige drøftelser, hvilket har medført et skærpet blik på, at brug af musik anvendes med et pædagogisk mål for øje, fx i hyggerummet, hvor der er dans og scene.

Anbefalinger:

Fortsæt det positive sprogpædagogiske arbejde.

4. Forældresamarbejde – forældrepartnerskab

”Forældre og institutionen skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”.

Vurdering:

Vedligehold indsats. På baggrund af personalets beskrivelser i dialogen vurderes, at Lomholt har gjort en særlig indsats for at styrke forældresamarbejdet, bl.a. qua forældreinddragelse og løbende vidensdeling og samarbejde om barnets trivsel, læring og dannelse, hvorfor Lomholt vurderes i vedligehold indsats.

Begrundelser:

Når forældresamarbejdet beskrives, er nøgleordene at forældresamarbejdet bygger på en grundforståelse af, at forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til, at børnene trives og udvikles, hvorfor forældrene inddrages som en vigtig ressource i forhold til deres barns trivsel, dannelse og udvikling. Mantraet er at: ”der ikke findes besværlige forældre – det handler om at gå på undersøgelse i, hvad der er på spil for forældrene/familien”. Erfaringen er, at personalet gennem dialog bliver klogere på forældrenes perspektiv, og at denne tilgang forebygger at eventuelle konflikter eskalerer, fordi forældrene føler sig, set, mødt og forstået.

I dialogen beskrives, at personalet fortsat oplever, at der er et positivt forældresamarbejde, hvor forældrene giver udtryk for at være glade og tilfredse med det pædagogiske tilbud i Lomholt. Forældresamarbejdet prioriteres højt, hvilket i praksis kommer til udtryk ved følgende:

• Løbende dialog og samarbejde om barnets hverdag, trivsel og udvikling.
• Der lægges vægt på daglig overleveringer og dialog med forældrene om barnets dag. Særligt i forhold til 1.maj børnene afsættes ekstra ressourcer i forhold til forældresamarbejdet, med det formål at introducere og gøre forældrene trygge ved fritidsinstitutionslivet.
• Barnets primær pædagog deltager sammen med forældrene i skole-hjem-samtaler og evt. netværkssamtaler.
• Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling, inddrages forældrene tidligt i forløbet, så der er mulighed for dialog og en tidlig indsats i forhold til, hvordan hjem, Lomholt og skole kan samarbejde om at understøtte barnets trivsel og udvikling. Med udgangspunkt i en SMTTE laves individuelle handleplaner.
• Formaliseret forældresamarbejde foregår via forældrerådet, hvor forældreråds-repræsentanterne inddrages i tilsynet, børnemiljøvurderingen og handlingsplanen for børnemiljøet.
• KBH-barn anvendes til at skrive dagbog hver fredag, i forhold til hvad der er sket i ugens løb, samt til at informere ved større igangværende temaer/projekter, så forældrene har mulighed for indblik i hverdagen og de pædagogiske intentioner og mål, der er for den pædagogiske praksis.
• Forældrene inviteres ind i et fællesskab omkring institutionen via forskellige sociale arrangementer. Det beskrives, at der er stor tilslutning til disse arrangementer.

Personalet beskriver, at de føler sig godt klædt på i forhold til at indgå i et konstruktivt forældresamarbejde, - også i forhold til vanskelige forældresamtaler, og hvis der opleves udfordringer i forældresamarbejdet. I forhold til kritiske forældre eller udfordringer i forældresamarbejdet, beskrives, at indfaldsvinklen er at være lyttende, se forældrenes perspektiv og indgå i dialog med forældrene, med et stort fokus på at undgå at konfliktoptrappe. Daglig leder bruges som sparringspartner og er løbende med i processen, hvis der opstår vanskeligheder i forældresamarbejdet.

Anbefalinger:

Fortsæt det positive samarbejde om børnenes trivsel og udvikling.

5. Sammenhæng – også i overgange

”Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”. 10

Vurdering:

Vedligehold indsats. På baggrund af beskrivelserne I dialogen vurderes, at Lomholt i praksis arbejder systematisk med at børnene oplever overgangene som sammenhængende, bl.a. qua Stærkt samarbejde. Desuden vurderes, at Lomholt samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring. På disse baggrunde vurderes Lomholt i vedligehold indsats.

Begrundelser:

Det vurderes, at Lomholt fortsat arbejder systematisk med at sikre gode sammenhængende overgange for børnene, både internt og eksternt. Således er der faste procedurer for overlevering af og modtagelse af 1. Maj-børnene og deres første tid i Lomholt, som er kendt af- og praktiseres af hele personalegruppen. Desuden er der faste procedure i forhold til overgangen til klub.

Overgangen fra børnehave til fritidsinstitution: Der arbejdes systematisk med modtagelsen af 1. maj-børnene og deres første tid i Lomholt, hvor fokus er på at byde børnene velkommen i fællesskaberne, introducere dem for og gør børnene trygge ved hverdagslivet i Lomholt og de muligheder, der er i de forskellige værksteder. Der er særligt fokus på, at alle børn inkluderes i og oplever at have deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Indskolingsforløbet omkring 1.maj børnene evalueres hvert år, med det formål at blive klogere på, hvad der har fungeret godt for børnene, og hvorvidt der er ting, der skal justeres fremadrettet. Forældrene inviteres til at komme med input i forhold til, hvordan de oplever at forløbet har været.

Det opleves fortsat, at stærkt samarbejde er velfungerende, og at der er et tæt samarbejde med skolen og børnehaverne omkring indskolingsforløbet. Igennem samarbejdet sikres en løbende videndeling omkring børnene. B.la. er der i samarbejdet et særligt blik for de børn, der kan have ekstra behov for støtte i forbindelse med opstart eller overgange i løbet af dagen. FX er der opmærksomhed på at søge støtte i forhold til børn, der profiterer af, at der i overgangen er ekstra opmærksomhed i forhold til at komme godt ind i hverdagslivet på Lomholt. Ligesom der er fokus på uddybende overleveringer på børn, der vurderes at have særlige behov.

Det beskrives, at der er en kultur i stærkt samarbejde, hvor pædagoger og lærere er lydhøre overfor hinandens perspektiver, og hvor lærer og pædagoger afstemmer, hvilke temaer der er vigtige at drøfte. Desuden er der i samarbejdet fortsat øget fokus på, hvordan børnene bliver fritidshjemsparate, idet børnene starter på fritidshjem før skole.

I Stærkt Samarbejds-regi er der formaliserede datoer, hvor børnehaverne besøger friten og skolen med det formål at skabe kendskab og en glidende og sammenhængende overgang til fritidshjem og skole. På besøgsdagene besøger klyngens børnehaver Lomholt, hvor fokus er at introducere børnene for, hvilke aktiviteter man kan lave på et fritidshjem. Der arbejdes bevidst med, at de to pædagoger, som står for modtagelsesforløbet af maj-børnene, er de to medarbejdere, der er sammen med børnene på besøgsdagene.

Det beskrives, at denne måde at arbejde på, er med til at give børnene et mere konkret indblik i, hvad en frit er. Ligesom det opleves, at der skabes en begyndende relation til børnene allerede inden de starter 1. maj, hvilket gør at børnene ved start opleves mere trygge, og at der er fælles referencerammer, som børn og voksne kan tale ud fra.

Sammenhæng og overgang mellem børnehave, fritidsinstitution og skole: Stærkt samarbejdsaftalen viser, at der er iværksat konkrete og positive indsatser, der giver gode betingelser for at børnene oplever en glidende og sammenhængende overgang fra børnehave til frit og skole, fx vidensdeling om hvilke erfaringer og kompetencer det er godt, at børnene har med i ”rygsækken”, samt besøgsdage på frit og skole. Det beskrives, at der i år, har været særligt fokus på at drøfte, hvad børnehaverne skriver i vidensoverdragelserne, og hvilken viden der er særlig vigtig at beskrive i vidensoverdragelserne, så personalet på Lomholt får de bedste forudsætninger for at give børnene en glidende og sammenhængende overgang fra børnehave til frit.

Vidensoverdragelserne bruges systematisk aktivt i tilrettelæggelsen af børnenes første tid i Lomholt. Desuden bruges erfaringen og viden om børnenes første tid i Lomholt aktivt, til i samarbejde med skolen at lave de kommende klassedannelser.

I stærkt samarbejds-regi har der været afholdt to møder om hvordan børnehave, frit og skole kan samarbejde om at understøtte børnenes skoleparathed. Fokus har bl.a. været på, hvordan børnehave og frit har til opgave at fokusere på at understøtte børnenes sociale kompetencer, idet dette giver børnene de bedste betingelser ved skolestart. Det beskrives, at der derved er kommet en større bevidsthed om, at børnehaveklassen ”nok skal få lært børnene tal og bogstaver”.

Desuden har Lomholt i år, haft fokus på at skabe genkendelighed mellem frit og skole ved at arbejde med de samme piktogrammer, som børnehaveklassen anvender.

Sammenhæng og overgang mellem fritidsinstitution og skole: Lomholt har fokus på sammenhænge og overgange mellem fritidsinstitution og skole, som understøttes gennem faglig sparring og tværfaglig dialog med supportpersoner, bl.a. gennem deltagelse i Ressourcecenter og på netværksmøder.

I praksis i hverdagen sikrer de fire stærkt samarbejds-pædagoger sammenhæng mellem skole og fritidsinstitution, og har overblikket over børnenes trivsel i de to kontekster. Der er bevidsthed om at drøfte, hvis enkelte børn har særlige behov og brug for ekstra understøttelse i forhold til overgangen mellem skole og fritidsinstitution.

I Lomholt har man bevidst valgt at have en følgeordning fra skolen og over til frit, idet erfaringen er at det giver personalet et godt indblik i børnenes fællesskaber, samtidig med at det giver gode muligheder for at sikre, at alle børn får en god overgang fra skoledagen til frit.

Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling indledes altid et samarbejde mellem Lomholt og skole for at sikre en sammenhæng mellem evt. tiltag i de to kontekster, bl.a. via deltagelse i Ressourcecenteret ved netværksmøder og udarbejdelse af handleplaner. Desuden er der faste teammøder med skolen, hvor børn og planlægning drøftes, så der sker en løbende videndeling omkring børnene. Ydermere deltager stærkt samarbejds-pædagogerne i ugentlige team-møder sammen med skolen så, der løbende er et samlet overblik over børnenes trivsel.

Pædagogisk leder deltager i 1-1 møder med skolen.

Overgangen fra fritidsinstitution til Klub:

Tredje klasserne har deres eget rum, hvor der løbende er gode muligheder for pædagogisk at arbejde med at forberede børnene til det kommende klub-liv med friere rammer, fx ved at intensivere arbejdet med at understøtte børnene i at lære at sætte grænser, kommunikere og løse konflikter på egen hånd. Desuden tilbydes aktiviteter, som er forbeholdt tredjeklasserne, fx Nerf-guns-kampe.

Det opleves, at det grundet ressourcer i Klub Lomholt, har været vanskeligt at indgå et systematisk samarbejde med Klub-Lomholt omkring overgangen fra fritidsinstitution til klub, fx i forhold til besøg i Klubben. Der har i forbindelse med sidste årgangs skift til Klub Lomholt, været to besøg, hvor de kommende klub-børn har haft mulighed for at få indblik i, hvad en klub er. For at give børnene en forsmag på klublivet, har personalet i Lomholt arrangeret et par aften-åbninger.

Øvrig viden:

I dialogen drøftede vi, at det med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov i perioden fra 1. maj og frem til skolestart, er lovpligtigt at beslutte, hvorvidt der arbejdes med de seks temaer fra den pædagogiske læreplan eller de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen. Lomholt er bevidst om dette, og har valgt at arbejde med dagtilbudslovens seks læreplanstemaer, hvorigennem der arbejdes bevidst med at understøtte børnenes skoleparathed. I år har der fx været fokus på sproget ved at arbejde med begreber som venskaber, leg, fællesskaber, glæde og konflikter.

Anbefalinger:

Fortsæt det gode arbejde. Med baggrund i de muligheder I har, gør I et godt stykke arbejde i forhold til at forberede børnene på klub-livet. Det anbefales, at I igen i år, er opsøgende i forhold at etablere et mere systematisk samarbejde med Klub Lomholt om overgangen fra fritidsinstitution til klub. Desuden anbefales det, at I, i stærkt samarbejde regi, har fokus på overgangen fra fritidsinstitution til klub, da denne for nuværende ikke er beskrevet i jeres stærkt samarbejdsaftale (jf. målene for Stærkt Samarbejde).

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

”Alle Institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold”

Vurdering:

Vedligehold indsats. Det vurderes, at Lomholt siden sidste tilsyn har gjort en stor og særlig indsats i forhold til at styrke det pædagogiske arbejde med refleksion og metodisk systematik. Fx i form af fælles fagfaglige metoder (fx SMTTE, sprogstrategier), systematisk og løbende refleksioner og evaluering af den pædagogiske praksis, systematisk mødevirksomhed, referater af møder, samt systematisk arbejde med handleplaner og SMTTE, hvilket tydeligt afspejles i praksis. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er reflekteret, handlet aktivt på og fulgt op på alle anbefalinger i sidste års tilsyn. Desuden ses, at Lomholt bl.a. via arbejdet med SMTTE og handleplanen for forebyggelse af mobning, skriftligt har fået dokumenteret deres praksis, så det er muligt løbende at genbesøge praksis og se, hvorvidt I kommer i mål med jeres pædagogiske intentioner, eller hvorvidt indsatser skal justeres. På disse baggrunde vurderes Lomholt til at være i vedligehold indsats.

Begrundelser:

Systematik og anvendelse af metoder:

Observationerne og tilsynsdialogen tegner et billede af, at der er en rød tråd i Lomholts værdier og pædagogik, som er kendt og praktiseres af personalet. Eksempelvis ses det, hvordan arbejdet med sprogstrategierne og anerkendelsestrappen ses som hverdagshandlinger i mødet med børnene, (jf. pejlemærke 1,2 og 3), og går som en genkendelig og rød tråd gennem observationerne og dialogen. Det ses tydeligt i praksis, at Lomholt bærer præg af, at der er et reflekteret og højt fagligt grundlag for den pædagogiske praksis. Denne reflekterede tilgang til den pædagogiske praksis afspejler sig positivt i observationerne, hvilket ses og vurderes at give en positiv effekt for den pædagogiske kvalitet børnene møder.

Som udgangspunkt for et fælles fagligt fundament for den pædagogiske praksis arbejdes metodisk med SMTTE, sprogstrategier, relationsmatrix og anerkendelsestrappen. Med henblik på at sikre at metoderne bliver til hverdagshandlinger og forbliver levende i praksis, beskrives hvordan der på mandagsmøder løbende reflekteres over, hvordan de forskellige metoder kommer i spil i løbet af hverdagen, i planlægningen og hen over året.

Lomholt har via arbejdet med SMTTE-modeller haft dialog om og taget stilling til en fælles grundforståelse for, hvordan der i praksis skal arbejdes i de forskellige værksteder, med fokus på hvad børnene skal have ud af at være i værkstederne. Det beskrives, at der arbejdes ud fra en overordnet struktur med udgangspunkt i aktiviteter og leg som det fælles tredje i de forskellige værksteder.

Der arbejdes med Mentor-ordning for vikar og nye medarbejdere med det formål at introducere og sætte nye medarbejdere ind i, hvordan der arbejdes i Lomholt, og hvilke forventninger der er til det pædagogiske arbejde.

Møder og muligheder for refleksion: Der er en fast struktur for personalemøder, der sikrer tiden til pædagogisk refleksion og løbende evaluering af praksis. Der afholdes ugentlige møder. Der er en fast systematik i forhold til dagsorden og referat af møderne, så alle har mulighed for at genbesøge møderne.

På mandagsmødet laves planlægning for hele ugen, fx i forhold til børn der har behov for en særlig indsats i den kommende uge, samt hvor personalet skal være og hvad personalets rolle skal være.

Det beskrives, at der er kultur for kollegial sparring, hvor personalet sparrer på- og lærer af hinandens praksis.

Systematik, planlægning og evaluering: SMTTE anvendes som systematisk metode til planlægning af den pædagogiske praksis, fx i forhold til hvad børnene skal have ud af deltagelse i de enkelte værksteder, til at lave handleplaner på børn og børnegrupper, samt til at evaluere den pædagogiske praksis. Der er lavet en SMTTE på alle værksteder. Der arbejdes i makkerpar, som er ansvarlig for et værksted, og for at lave en SMTTE på værkstedet. SMTTE bruges efterfølgende som et arbejdsredskab. De enkelte SMTTEér tages op på fælles møder for fælles faglige drøftelser, så der sker videndeling på tværs af alle medarbejdere. Videre beskrives, at SMTTE-modellerne løbende genbesøges på møder, med det formål at blive klogere på ”gør vi det vi, tror, at vi gør?”

Det beskrives, at der i forbindelse med planlægning, er fokus på hvad børnene skal have ud af en given aktivitet/indsats og hvordan personalet skal positionere sig?

Evaluering:

Det beskrives, at store tilbagevendende aktiviteter og indsatsområder som fx sommerfesten og forløbet omkring modtagelse af 1. maj børnene evalueres skriftligt, så det er muligt at genbesøge og gør brug af erfaringerne og viden i forbindelse med næste planlægning.

Det beskrives, at der siden sidste tilsyn er arbejdet med anvendelsen af SMTTE i forhold til den pædagogiske praksis i værkstederne, hvorigennem der løbende evalueres skriftligt. Alle SMTTE-modeller laves i KBH-barn, hvorfor det er muligt løbende at genbesøge tidligere indsatsområder.

Anbefalinger:

Børnenes deltagelsesmuligheder i værkstederne:

I kan kvalificere arbejdet med jeres refleksioner over, hvad børnene skal have ud af deltagelse i de forskellige værksteder yderlig, ved at reflektere og nedskrive, hvordan I, i praksis arbejder med de seks pejlemærker i de forskellige værksteder. 

Evaluering:

Det anbefales at inddrage børneperspektivet ved alle evalueringer, så opmærksomheden skærpes på: Gør vi det, vi tror vi gør, set ud fra et børneperspektiv? Børnenes perspektiv er centrale som feedback til personalet. Det anbefales, at I reflekterer over, hvordan I løbende kan inddrage børnenes perspektiv i jeres evalueringer og derved systematisk lytte til børnene i udviklingen af læringsmiljøerne. Metoder hertil kan fx være observationer, interviewes, photovoice, snaplog, tegne- og værkstedsbaseret samtaler, rundvisninger, fremtidsværksteder.

Opfølgning:

Konsulenten stiller sig naturligvis til rådighed i forbindelse med uddybning af tilsynsrapporten og sparring i forhold til anbefalingerne.

Konklusion:

Nærværende tilsynsrapport skal ses som personalets arbejdsredskab det kommende år. På baggrund af tilsynet, anbefales det at have fokus på at vedligeholde kvaliteten og udvikle den eksisterende høje faglighed yderlig,

Det vurderes, at den pædagogiske praksis kan udvikles yderlig ved at arbejde med og reflektere over følgende:

• Hvordan sikres det, at I løbende vedligeholder og udvikler den pædagogiske praksis? Hvordan kan det ses i praksis?
• Hvordan kan I inddrage børnenes perspektiver i jeres evalueringer af læringsmiljøerne, så i bliver klogere på: ” Gør vi det, vi tror vi gør, set ud fra et børneperspektiv?

XX/Pædagogisk konsulent indre by/Østerbro