Værdigrundlag
I overensstemmelse med værdisættet for Københavns kommune bygger Lomholt Fritidshjems arbejde på følgende værdier:
Respekt - agtelse og anerkendelse af mennesker, faglighed, forskellige og uenighed.
Ligeværdighed - alle mennesker er lige meget værdi uanset alder, køn, etnicitet og stilling. Ikke alting er lige godt, men alle mennesker har lige meget værdi.
Tillid - tro på at de mennesker vi møder er kompetente, gode og ærlige. En tro på, at der er gode intentioner bag de handlinger der udspiller sig. En tro på at alle gør det bedste de kan, med den vide og de kompetencer, de har til rådighed.
Dialog - samtale som forudsætning for at forstå hvad andre mennesker tænker, og hvordan verden kan anskues anderledes end vi selv gør. Dialog er vekselvirkning mellem at lytte og tale og forudsætter vilje til at sætte sig ud over sin egen forforståelse og være nysgerrig på det andet menneske man er i dialog med.
Pejlemærker
- Baggrund
- Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
- Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
- Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
- Forældresamarbejde – forældrepartnerskab
- Sammenhæng – også i overgange
- Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
1. Baggrund
Fra politisk side er det besluttet, at klyngerne skal arbejde med pejlemærker for således at sikre et fælles pædagogisk fokus og en høj pædagogisk kvalitet i klyngerne.
Med afsæt i pejlemærkerne skal de respektive enheder og klyngen formulerer det faglige pædagogiske grundlag, som arbejdet tager udgangspunkt i. Pejlemærkerne sætter således den strategiske retning for det konkrete pædagogiske arbejde, som beskrives i læreplanen.
Pejlemærkerne fungerer endvidere som retningsgivende for et lokalt og fælles refleksionsrum i enhederne og klyngen, som er centralt for styrkelse af den pædagogiske kvalitet. Refleksionerne skal også kunne bruges i vidensdeling mellem enhederne og videre til forvaltning og politikerne.
Pejlemærkerne sætter med andre ord en fælles retning for den mangfoldighed af pædagogikker, metoder og strategier, der eksisterer og udvikles i enhederne.
2. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.
3. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.
4. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.
5. Forældresamarbejde – forældrepartnerskab
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.
6. Sammenhæng – også i overgange
Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.
7. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold.